Jubiii!

Jeg er endelig kommet under 74 kg! Faktisk sagde vægten i dag 71,8! Det er så stort, jeg er overlykkelig!

Jeg deltog i femina kvindeløb i Haderslev sammen med min mor i mandags. Vi løb 5 km. Jeg gik kun en gang, og det var ikke særlig lang tid, og først da vi havde ramt 3 km. Vi løb de 5 km på 35 minutter. Jeg tror at jeg kunne have gjort det et par minutter bedre hvis jeg var løbet alene, min mor løber nemlig ikke lige så stærkt som jeg gør.
Jeg var også ude at løbe i forgårs, men kunne igen kun løbe lidt over 3 km pga. Min skinneben igen begyndte at gøre voldsomt ondt! Det er simpelthen så træls. I næste måned køber jeg et back on track skinnebens halløj, jeg håber at det kan hjælpe!

Mit vægttab

For ca 2 år siden vejede jeg 89 kg, jeg var ca 16 – 17 år gammel og kun 162 i højden. Jeg husker tydeligt hvornår det startede, for da jeg flyttede hjem til Danmark fra Qatar, vejede jeg 68 kg, men så startede jeg på efterskole, og fik ny medicin. Jeg spiste usundt og meget, og dyrkede INTET motion. Det eksploderede bare, jeg tog enormt hurtigt på.
Jeg ved ikke hvor meget medicinen påvirkede det, medicinen var strattera, som er et præparat man bruger imod ADD og ADHD.
Jeg begyndte mit vægttab da jeg startede i 10 klasse (efter efterskolen), jeg fik ny medicin + jeg havde fået hest. Det satte det hele igang, jeg fik også en del mere overskud og begyndte at løbe, men kun en gang om ugen og kun 2,30 km. Tiden gik og jeg tog en del på igen og tabte det igen. Det har svinget rigtig meget imellem 75 – 83 kg igennem en længere periode. Det skiftede hele tiden fordi jeg gav den en skalle og da jeg så tabte mig, så faldt jeg i den igen med chips og chokolade. Jeg tænkte tit “nu har jeg jo tabt mig, så kan jeg godt lige tåle lidt chokolade”.. Men nej, jeg kunne ikke stoppe igen. Løbetræningen stoppede også, så jeg red kun. Jeg fik så Question og havde nu to heste som skulle rides, det hjalp også rigtig meget at flytte i lejlighed i november, for så skulle jeg selv handle ind og lave mad. Jeg havde ikke råd til alt muligt usundt og jeg magtede ikke altid lave aftensmad hver evig eneste dag, så derfor spiste jeg bare knækbrød. Jeg begyndte at få springundervisning hver onsdag, hvilket jo er ret hårdt. Jeg begyndte også at løbe igen. Og sådan har det heldigvis gået indtil nu.
Nu løber jeg enda mere end jeg før har gjort. Løber ihvertfald 2 gange om ugen, og rider Question, hun har kun 1 – 2 fridage om ugen, Fabian har lidt flere fridage pga. Hans skade.

Min vægt i dag er på 74,6 kg og jeg er 18 år, 19 til august. Mit mål lige pt er bare at komme under 74 kg og blive der. Jeg har ikke vejet under 74 kg siden jeg var på efterskole! Efter det er mit mål at komme ned på 70 kg. Det bliver spændende, for det nærmer sig!

Idag har jeg været ude at løbe, jeg løb kun 3,32 km, da en skade jeg har i mit skinneben er kommet frem igen. Skaden stammer fra at jeg blev sparket af en hest, lægen mente at jeg havde fået slået min knoglehinde i stykker og der blev dannet arvæv. Det er virkelig træls, for det gør virkelig ondt.

Jeg har også redet dressur undervisning på Question.
Det var faktisk ikke meningen, da hestene har haft smed i dag for første gang her i Jylland. Da jeg sad i bilen og skulle Til at kører hjem fra stalden, ringer hende der ejer stedet og spørger om jeg vil ride undervisning hos deres underviser, da der er en som har meldt afbud. Jeg tænkte “hvorfor ikke”.
Det gik okay til undervisningen, men hold da op, træneren vil have mig til at ride på en helt anden måde end jeg er vant til, jeg kan til gengæld meget bedre lide denne måde at ride på. Det styrker min balance meget, jeg har forhen redet for meget med tøjlen, og for lidt med sædet, så når han beder mig om at ride med meget lange tøjler, så kan jeg dårligt nok holde balancen. Question reagerede meget bedre på mine signaler på den måde, så det var super positivt, og jeg er meget glad for at have fået noget med som vi kan arbejde med. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg får undervisning hos Ole!

Jeg vil nu smøre noget camferine på mit skinneben og prøve at sove. Imorgen satser jeg på at ride begge heste. Glæder mig til at ride Question med de værktøjer jeg har lært i dag og så glæder jeg mig til at komme op på ryggen af Fabian igen. Han har haft fri en lille uge, da hans hove var blevet alt alt for lange og skoene slet ikke sad ordentligt, så har ikke turde ride ham. Idag har de begge jo haft smed, så han har fået super fine hove igen, med sko som igen sidder som de skal! De er perfekt. 🙂
Må desværre ikke løbe før på mandag, min mor har frarådet mig det, da vi skal løbe med i femina kvindeløb i Haderslev, 5 km.

mojn!

Over 6 km løb! Stolt!

Igår var jeg ude og løbe sammen med min hund, Bassi. Vi løb 6,65km på 48 minutter. Ja, 48 minutter, det er faktisk lidt lang tid syntes jeg selv, men for en måned siden løb jeg 5,50km på 48 minutter. Så jeg er stolt!
Begynder at kunne fornemme min kondition nærmer sig top, nu skal resten af kroppen også bare følge med. Jeg bliver ikke forpustet på samme måde mere, som jeg blev for bare to måneder siden.
Jeg har slået min rekord og løb 3km helt uden at holde pause og gå, jeg løb de 3km på 22 minutter.
Det var nok den mest positive løbetur jeg længe har haft! Og ih, hvor får jeg bare lyst til at løbe endnu mere når man ser resultater.

En ting jeg ikke ville kunne leve uden på min løbetur er appen Endomondo. Den er virkelig genial. Jeg elsker at hører musik imens jeg løber, så har altid headset i, appen fortæller mig når jeg er nået 1km osv, og på hvor lang tid. Det syntes jeg er fedt, og giver mig mere motivation! Den app kan helt klart anbefales, hvis du ikke allerede har den. Jeg bruger den faktisk også til min ridning, jeg kan meget bedre holde øje med hvor lang tid jeg har været igang.

Jeg var selvfølgelig også ude at ride igår, red dog kun Question, da Fabian har fået for lange hove (venter desperat på at vi får smed! Øv øv) – Question var dygtig, men virkede træt, så fik ikke helt det ud af det jeg ville, der manglede ligesom lidt energi. Jeg satser på at Question og jeg meget snart skal starte med, at ride dressur undervisning hos Ole Linnet, som er underviser der hvor vi står opstaldet. Jeg glæder mig, for vi mangler lidt at arbejde med. Håber også snart at de starter noget springundervisning op, for hold da op hvor jeg allerede savner det!

Udover alt det løbe og ride halløj, så spiser jeg også sundere. Må ærligt indrømme at jeg idag har syndet og spist noget marabau, ups. jeg spiser mindre portioner mad. Idag har jeg spist til morgenmad: knækbrød med honning, frokost: rugbrød med spegepølse, aftensmad: 1 hakkebøf og en lille håndfuld pomfritter, og så en banan her til aften.

Nå, men jeg burde sove nu, klokken er jo snart halv 1!
Min plan for imorgen er at jeg skal ride og løbe en lille tur + jeg overvejer at skrive et indlæg her på bloggen omkring min vægt, da jeg nemlig har tabt mig over 15 kg i alt! Men det kan du læse mere om i mit indlæg imorgen.

Sweet dreams..

20140507-001451.jpg

Lidt mere information

Ja, altså. I sidste indlæg fik jeg ikke rigtig skrevet så meget i detaljer, jeg vil derfor lige uddybe lidt mere hvordan det går, eftersom det er meget lang tid siden i har hørt fra mig! 

Jeg syntes stadig at i skulle gå ind og følge med på den blog, som jeg har lavet med min bofælle Maria! Vi vil skrive om en masse ting vi oplever sammen. 
http://feedme.bloggersdelight.dk
Derfor var det faktisk at jeg tænkte at jeg stadig ville skrive her, om mine heste og alle de ting.. Mest om heste.. Nå, lad os gå igang! 
Hestene: 
Fabian har været igennem en længere omgang behandling med shockwave på alle fire ben! Det hele startede med, at han stejlede og ikke ville ride frem når jeg red ham, så jeg fik en dyrelæge til at kigge på ham. Vi fik så en tid på Næstved kaserne/dyreklinik, hvor han fik taget røgten og gennemtjekket. De kom frem til at han havde en skade i det ene ben, men fordi den havde været der i så lang tid var den sprædt sig til de andre ben også! Heldigvis, efter et halvt år med problemer, og tre måneder med behandling, er Fabian frisk og klar til ridning igen! Han er enda blevet bedre end han var før. 
Question har det super godt, og der har ingen problemer været. Hun havde ondt i sine tænder efter tandlæge besøg, det er sådan det eneste. Jeg har ikke rigtig fået redet dem i juleferien, da jeg lå syg! Så især Question er blevet en rigtig vildbasse! 
Hjemme: 
Ja, som jeg skrev i det tidligere indlæg er jeg flyttet i lejlighed med to af mine veninder, som jeg også går i klasse med. De hedder Maria og Patricia, og som sagt er det Maria jeg har den anden blog med. Det er bare super fedt, lejligheden er mega stor, og vi har hver et stort værelse. Så har vi spisestue, stue, køkken, badeværelse og så det aller fedeste, walk in closet! Det er så fedt. Lejligheden ligger i Slagelse, men hestene står stadig i Sorø. Jeg vil helst ikke flytte dem, da jeg er så glad for Tuelsøgård. Jeg troede at det ville være super nemt i starten bare at tage bussen ud til dem, og så cykle fra bussen ud til gården, men nej, det var så trætne og i weekenderne pisse umuligt! Da jeg var ovre hos min mor i december måned, gav hun mig derfor hendes bil (hun havde nemlig fået en ny) det er verdens bedste gave, og den bil er nu min bedste ven! 
I lejligheden har vi to katte, i kan faktisk også læse om den på feed me bloggen. Den ene hedder Elly og var staldkat nede på Tuelsøgård, eftersom hendes ejer flyttede sine heste, men ikke ville kunne tage katten med sig, valgte vi at tage hende til os og passe på hende. Dette er ejeren rigtig glad for og følger med i hendes liv på facebook. Den anden kat fik vi i torsdags, en lille langhåret grå fyr på 12 uger. Han er min kat, hvor Elly er vores allesammens. Hans navn er Anton og han er simpelthen for skøn. Lige pt ligger han faktisk på min mave her i sengen. Hans race er Main Coon. Han har allerede lært at jeg er hans mor, han går med mig i seng, han kom også og sov til middag med mig i dag. Igår (eh, forgårs, fredag) havde jeg ham med hjemme hos min veninde i Ruds Vedby, han var stille under hele kørerturen og lå bare og kiggede inde i hans bur, og hjemme ved min veninde lå han bare på skødet af mig og sov og slappede af imens vi så film. Engang imellem rendte han lige rundt og legede. Han er for skøn! Jeg kan lige vedhæfte et billed fra da han var med hjemme hos min veninde.. I kan se et billed mere af ham inde på feed me bloggen, der kan i også se billeder af Elly. 

Nå, nu vil jeg til at sove. Imorgen kommer min mor og hendes mand for at hjælpe mig med at købe et tv til mit værelse, og trække internet og tv herind til! 

Sov rigtig godt derude! 
Mojn! 

Tjek lige det her ud!

Hej alle derude, lang tid siden! 

Ja, jo, alt går som det skal, jul og nytår er vel overstået! Hestene har det skønt og jeg er flyttet i lejlighed med to veninder og fået min egen bil, yeeeesss. 
I SKAL LIGE TJEKKE DEN HER BLOG UD! 
http://feedme.bloggersdelight.dk/
Ja, det er en blog jeg har lavet sammen med Maria, som er den ene jeg bor i lejlighed med. Vi kommer til at blogge om alt hvad der sker af skøre og spontane ting i vores liv. Det bliver en oplevelse, og selvom der kun er et indlæg nu, så lover jeg at der kommer mange flere, og de bliver sjove og spændende! 
Imorgen kommer der især et spændende indlæg hvis man godt kan lide Justin Bieber, wohooo. Så følg endelig med! 
Mojn!